Mølbak Landinspektører A/S søger to landinspektører

Vil du flytte grænser og skabe byer? Og er spændende opgaver, højt ambitionsniveau og gode arbejdsvilkår noget for dig? Så er du måske vores nye skarpe landinspektør.

mølbak-byudvikling-gaahjem-mode

Mølbak Landinspektører A/S er i vækst og søger derfor to landinspektører, der vil sætte deres præg på fremtiden. Hos os får du mulighed for at arbejde med det, der motiverer og interesserer dig, og du opbygger kompetencer, viden og erfaring, som åbner døre og muligheder.

Vi søger to kollegaer, som på hver deres måde vil være med til at sætte deres præg på projekter og opgaver inden for bl.a. matrikulært arbejde, byudvikling og infrastruktur. Så har du lyst til at arbejde med jordfordeling, ekspropriation og klima- og miljøprojekter, er det dig vi søger.

Profil 1
Du kan lide at arbejde med matrikulære opgaver såsom udstykning, arealoverførsel, sammenlægning, opdeling af ejerlejligheder mv., og du forstår, at denne slags opgaver er DNA’et i en landinspektørs faglighed. Du motiveres af opgaver, hvor din høje faglighed bliver afgørende for den gode løsning til kunden, og du trives med en varieret opgaveportefølje, store og små kunder samt arbejde i ”marken” og på kontor. Har du mod på varetagelse af skelforretning, er der også mulighed for det. Vi ser gerne, at du er beskikket Landinspektør eller at du har et ønske om på sigt at opnå beskikkelse.

Profil 2
Du har dit udgangspunkt i matrikulære opgaver, som du gerne vil kombinere med projektledelse af større projekter inden for fx byudvikling, anlæg og infrastruktur. Vi har flere større projekter, som du har mulighed for at blive projektleder for, og har du ikke været projektleder på større projekter før, klæder vi dig på til opgaven og sikrer selvfølgelig den nødvendige sparring undervejs. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med projekter på både strategisk og operationelt niveau.

For begge profiler gælder
Som person er du ansvarsbevidst og stolt af dit fag. Du forstår at skabe relationer til kunder og samarbejdspartnere, og du evner at kommunikere konstruktivt, klart og imødekommende med dine omgivelser. Du har mod på udfordringer og bidrager med nye muligheder og tilgange til løsning af opgaver. Og så arbejder du struktureret og har nemt ved et smil på læben.

Du behøver ikke at være enten en profil 1 eller 2 – en kombination er mindst lige så godt.

Om os
Du bliver del af en solid virksomhed, som vægter faglighed, arbejdsglæde og god service overfor vores kunder højt. Vores vigtigste aktiv er en stor stab af kvalificerede og dedikerede medarbejdere. Vi er 65 medarbejdere i Danmark og har kontor bl.a. i Roskilde, Køge og København. Vi leverer rådgivning, løsninger og ydelser, der dækker alle facetter af landinspektørforretning, og vi er under fortsat udvikling. Vi er en ambitiøs og dynamisk virksomhed, der er med forrest i feltet og er samtidig en solid virksomhed med mangeårig erfaring på markedet. Vores styrke er stærk faglighed kombineret med en særlig evne til aflæse tendenser og muligheder i markedet. Derfor er vi et skridt foran, når det gælder bl.a. digitalisering, ny anvendelse af teknologi og eksisterende løsninger til nye markeder. Vi har fokus på miljø og FN's verdensmål.

Vi tilbyder gode arbejdsvilkår, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage et par dage om ugen.

Sådan søger du
Send din ansøgning og CV til os på molbak@molbak.dk.  

Vi afholder løbende samtaler og har en kort ansættelsesproces, når vi finder den rette medarbejder så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Kontakt gerne områdechef Dann Koldkjær på tlf.nr. 40680245 for yderligere oplysninger om stillingen. 

Ansættelsessted er vores hovedkontor i Roskilde eller på Østerbro i København.