logo-mobil

Bygning på fremmed grund​

​​Når en bygning står på jord, der ejes af en anden person end ejeren af selve bygningen, kaldes det en bygning på fremmed grund. En bygning på fremmed grund kan være en kolonihave, hvor ejeren af huset typisk lejer grunden af en kolonihaveforening.

Det kan være nødvendigt at registrere en sådan bygning som selvstændig fast ejendom, f.eks. hvis man ønsker at optage et lån i bygningen. Det sker via tinglysning af bygningen, hvor der i Tingbogen oprettes et såkaldt bygningsblad for den pågældende bygning. Udover oprettelse af nye bygningsblade kan eksisterende bygningsblade sammenlægges i Tingbogen, hvis de vedrører bygninger på samme grund. Det er også muligt at udskille bygninger fra et bygningsblad, der indeholder flere bygninger samt at ændre et bygningsblad ved f.eks. tilbygning eller nedrivning.

I Mølbak Landinspektører A/S har vi stor erfaring med bygninger på fremmed grund og bygningsblade. Hos os får du kompetent rådgivning, og vi hjælper dig godt igennem hele processen fra oprettelse af bygningsblad til registrering af adkomst i Tingbogen.

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om bygninger på fremmed grund. Vi giver også gerne et uforpligtende tilbud på den ønskede opgave. Kontakt os på tel: +45 70 20 08 83 eller e-mail molbak@molbak.dk.​