Mølbak Landinspektører leverer ekspertviden til ny lokalplanportal i Københavns Kommune

4. november 2019

Ny lokalplanportal skal gøre det nemt at udarbejde nye lokalplaner i Københavns Kommune.

Mølbak Landinspektører er eksperter i lokalplansprocessen og den tilhørende lovgivning. Denne viden kombinerer vi med vores store erfaring i digitalisering af geografiske ydelser og bringer det hele i spil, når vi som leverandør til ProActive skal være med til at udvikle Københavns Kommunes nye lokalplansportal.

Den nye lokalplansportal skal optimere samarbejde og kommunikation mellem kommunen og dens interessenter såsom bygherrer og borgere ved bl.a. at digitalisere processer. Løsningen skal baseres på Microsoft 365 og implementeres med fokus på brugervenlighed, procesunderstøttelse, effektivisering og integration til relevante systemer. Alt skal laves som web-tjenester, og her er Mølbak Landinspektørers web-produkt Mapit et meget stærkt grundlag. Mapit kan bl.a. skabe overblik over komplekse datasæt og præsentere dine data visuelt nemt og overskueligt på et kort. Læs mere om Mapit.

Mølbak Landinspektører bidrager med ekspertviden, udvikling af web-løsning og professionel projektledelse, så Københavns Kommune får en ny og effektiv lokalplansportal til gavn for borgere, boligejere, ejendomsudviklere, entreprenører og andre interessenter.

mapit-molbak