Mølbak Landinspektører A/S søger Projektleder til Landmåling

12. september 2019

Projektleder til Landmåling

Projektleder til Landmåling | Stillingsopslag | Mølbak Landinspektører

Sammen med vores projektledere er det din opgave at sikre, at kunderne oplever god service og høj kvalitet i vores ydelser i Landmåling. Det gør du blandt andet ved at have fokus på hele processen fra ordremodtagelse og tilbudsgivning over kvalitetssikring af materiale til kort-og landmålingsteknikerne til afslutning og fakturering af opgaverne. Vores projektledere sidder på kontoret i Roskilde hvorfra de sammen sørger for en professionel håndtering af kundehenvendelser, planlægger produktionen i marken og på byggepladsen samt sørger for kvalitetssikring af materialer og leverancer.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Kundeservice og modtagelse af ordrer.
  • Tilbudsgivning.
  • Ressourcestyring i relation til opgaverne.
  • Kvalitetssikring af tegnings-materiale.
  • Håndtering af vores CAD-arbejder, både 2D og 3D – vi arbejder i Bentley-Miljø.
  • Volumenberegninger, udarbejdelse af data til maskinstyring, visualiseringer med videre.

.

Du byder ind med

Du har et godt overblik og arbejder fokuseret og struktureret. Du er god til at kommunikere i skrift og tale og forstår vigtigheden af at være præcis i dine aftaler. Har du erfaring med at arbejde i CAD, er det en fordel, men ikke et krav, og har lyst til at være i marken en gang i mellem, er der også mulighed for det.

Du har erfaring fra en lign. stilling med landmålingsydelser og projektledelse eller erfaring fra CAD-verdenen og vil udvikle dig med projektledelse.

Du har uddannelse som kort- og landmålingstekniker, bygningskonstruktør, teknisk designer eller tilsvarende.

Om os 

Vi er en virksomhed med ambitioner, og vi er kendetegnet ved stærk faglighed kombineret med en særlig evne til at aflæse tendenser og muligheder i markedet. Derfor er vi med i førerfeltet, når det gælder bl.a. digitalisering, ny anvendelse af teknologi og implementering af eksisterende løsninger til nye markeder.

Du bliver en del af et team på 18 medarbejdere, som alle brænder for landmåling. Vi hjælper hinanden og prioriterer højt humør og en uformel tone. Vi værdsætter nye måder at gribe opgaverne an på, så du har mulighed for at præge både proces, opgaveløsning og beslutning.

Og så arbejder vi i en dynamisk og flad organisationsstruktur, hvor der ikke er langt fra idé til handling.

Info
Send dit cv til hos på Molbak@Molbak.dk senest den 24. september.

Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Jesper Stisen på tlf: 6133 8409.

Referencer
Carlsberg Byen
Nærheden
Ledende landinspektør
By & Havn
Hovedstadens Letbane