Ny LER-bekendtgørelse skærper kravene til digitalisering

29. april 2019
Ledningsejerne skal gå i dybden med de nye LER-krav, som lige nu er i høring. Det vil give store fordele, men også koste flere ressourcer for ledningsejerne, vurderer områdechef Else-Marie Ulvsgaard.
molbak LER

Z-koordinatet – altså hvor dybt, ledningen eller kablet ligger – bliver et af de nye krav, hvis den seneste LER-bekendtgørelse bliver vedtaget. Det er en skærpelse i forhold til de eksisterende ledninger, fortæller områdechef Else-Marie Ulvsgaard.

Hun leder Mølbak Landinspektørers digitaliseringsafdeling, som er specialiseret i forsyningsledninger og kabler. Her rådgiver hun ledningsejere om digitalisering af forsyningsledninger og kabler, og hun har nærstuderet det nye udspil til LER-bekendtgørelsen.

»Ledningsejerne vil skulle bruge flere ressourcer, for de skal fremadrettet udlevere mere omfattende oplysninger for de nye ledninger. Det vil blive en af konsekvenserne af LER-udkastet, som lige nu er i høring. Det er en ret betydelig ændring, og det skal ledningsejerne være forberedt på,« siger Else-Marie Ulvsgaard.

 

Graveskader koster samfundet millioner

LER-loven eller lov om registrering af ledningsejere har til formål at reducere antallet af graveskader på ledninger og kabler i jorden. Siden 2011 har kommuner og andre ledningsejere været forpligtet til at registrere sig som ejere af forsyningsledninger og kabler i Ledningsejerregistret (LER). Entreprenøren, som skal udføre et gravearbejde, skal henvende sig til ledningsejeren for at få oplysninger om ledningernes placering, så han undgår at grave kabler og ledninger over.

Graveskader på eksempelvis gadebelysning og afvandingsanlæg er et omfattende problem med store omkostninger. Årligt koster overgravningerne anslået 150-200 millioner kroner for ledningsejerne og entreprenører – og dertil kommer de samfundsmæssige konsekvenser som mørklagte gader, usikker trafik på grund af defekte trafiklys, gasudslip, ødelagte kloakker eller drikkevandsledninger.

 

Digitalisering – eller udrykning hver gang

Det nye ledningsregister er under opbygning, og efter planen kan ledningsejerne fra årsskiftet begynde at lægge deres oplysninger ind. Senest i 2023 skal alle ledningsejere have digitaliseret deres oplysninger om kabler og ledninger i jorden – eller i det mindste kunne pege på placeringen.

»Der er stadig den kattelem, at ledningsejeren skal kunne tilvejebringes oplysningerne inden for to timer. Principielt har ledningsejeren derfor mulighed for hver gang at tage ud på selve gravestedet og anvise placeringen af ledningen. Det vil dog kræve mandskab i en grad, som næppe er realistisk, så digitalisering i et samlet register vil være vejen frem for de fleste,« siger Else-Marie Ulvsgaard.

Imidlertid vil en del ledningsejere få udfordringer med at leve op til digitaliseringen og især de nye skærpede krav, vurderer hun.

»Datamaterialet kan volde besvær for en del af ledningsejerne, når det skal indsamles, registreres og standardiseres. Ledningsoplysningerne kommer i mange forskellige formater. Vi ser en del eksempler på tekniske papirtegninger, som er udarbejdet for 80 år siden – og det skal alt sammen digitaliseres,« siger Else-Marie Ulvsgaard.

 

3D-registrering af kabler og ledninger

Og nu skærpes kravene til digitaliseringen altså, hvis den nye LER-bekendtgørelse bliver vedtaget. Fremover vil ledningsejerne også skulle registrere ledningernes Z-koordinater og dimensioner – og ikke som tidligere blot den lineære placering i jorden. Formålet med de skærpede krav er at styrke nøjagtigheden og søgbarheden af ledningsoplysningerne. Dette skal reducere graveskaderne og dermed omkostningerne for alle parter.

»Ledningsejeren skal registrere de nye ledninger tredimensionelt, og det er selvsagt et mere omfattende arbejde end kravene for de eksisterende ledninger. For eksisterende ledninger kan man registrere z-koordinaten og dimensionen som ukendt, men fremover kan ledningsejeren blive forpligtet til at registrere i dybden,« siger Else-Marie Ulvsgaard.

I henhold til udkastet til LER-bekendtgørelsen bliver det fastsat, hvornår en ledning er en ny eller en eksisterende ledning.

 

LER-datamodel skal danne konsensus

Desuden indeholder udkastet til den nye LER-bekendtgørelse et længe ventet oplæg til en standardiseret LER-datamodel: ”Dataudvekslingsformatet for ledningsoplysninger, der vil udveksles mellem ledningsejer, LER og graveaktør, er Geography Markup Language (GML). Derfor skal ledningsoplysninger i sidste ende opfylde alle stillede krav i GML-standarden, GML-applikationsskemaerne for LER-datamodellen og de tilhørende restriktioner” lyder beskrivelsen i udkastet til LER-bekendtgørelsen.