Kinesiske embedsmænd besøger Mølbak Landinspektører A/S

8. oktober 2018
Mølbak Landinspektører A/S har for alvor indtaget rollen som Ledende Landinspektør – ikke bare i Danmark men også uden for landets grænser. Vi har netop haft besøg af embedsmænd fra det kinesiske miljø- og ressourceministerium.
Kinesisk delegation

Mølbak Landinspektører A/S får ansvar for flere statslige og regionale anlægsprojekter og har fra årsskiftet genvundet rollen som Ledende Landinspektør for banesager i Danmark.

Administrerende direktør Jens Mølbak glæder sig over interessen, som senest har budt på et interessant besøg fra det kinesiske miljø- og ressourceministerium.

»Embedsmænd fra det kinesiske miljø- og ressourceministerium har været i Danmark for at høre om byudvikling, fysisk planlægning, ejendomsvurdering og ekspropriation. I den forbindelse besøgte delegationen også Mølbak Landinspektører A/S. Her fortalte vi om, hvordan vi varetager funktionen som Ledende Landinspektør for statens ekspropriationer for jernbaner i hele landet,« fortæller Jens Mølbak.