Vi er ISO 9001:2015 certificeret

22. september 2017
Asbjørn Søborg-Madsen

Mølbak Landinspektører A/S er stolte af, at vi i juni 2017 blev ISO 9001:2015 certificeret af InterTek. ISO 9001:2015 er en international anerkendt standard, der sikrer, at serviceydelser opfylder kundernes behov gennem et effektivt kvalitetsstyringssystem.

Vores beslutning om at arbejde for ISO 9001 certificering demonstrerer vores passion for at levere en høj kvalitet og service til vores kunder og vores løbende investeringer i teknologi, udvikling, processer og procedurer.

Mølbak Landinspektører A/S’ succesfulde certificering er et bevis på det positive engagement fra medarbejdere på alle niveauer og viser et klart ønske om at imødekomme og anvende standarden som et grundlæggende element i vores vækst- og kundestrategier.

 

Se certifikatet her